Gunnars Garage

Resttræ fra vinduesproduktion bliver til teaktræspenne hos mig. Det er en god fornemmelse, at kunne anvende det træ som ingen andre vil bruge. Når det gode teaktræ har taget rejsen helt nede fra regnskoven, så fortjener det også en ordentlig behandling. 

Endnu en pen i taks. Den har så en anden lød end de andre. Man finder altid noget nyt i et stykke træ.

Denne pen i elmeknude er behandlet med olie - og har fået en rigtig varm og rødlig lød, som fremhæver spillet dybt ind i træet.

Denne teakpen er blevet behandlet med olie, hvilket har givet den en lidt varmere karakter.

Jeg var i Vordingborg og var med til at skære en stor spidsløn op. Den havde stået ved stien ved siden af Kirken lige ved borgruinen, og en aften var en stor gren faldet af. Så ejeren mente det var på tide at lægge den ned. En drejer jeg kender var kommet forbi, og havde sikret sig at vi trædrejere kunne komme og hente træet - mod at skære det op. Der var vel 8 kubikmeter. Jeg fik også vognen fyldt op. Der vil komme mange flotte store skåle og fade ud af det træ. Men jeg vil også dreje nogle flotte penne. For det var helt fantastisk hvad vi fandt indeni det træ, da vi først skar det op.

Endnu en pen i taks. Og igen er jeg rigtig glad for den lille knast, der er med til at give pennen personlig karakter.

Kornel

Penne i forskellige træsorter.

Denne valnøddepen valgte jeg noget forkromet bling til. De grålige nuancer nærmest tiggede om det.

En tyk pen. Den har knaster.

Kornel - med den karakteristiske rosa lød.

Egetræ er måske ikke det mest spændende træ i sig selv, men det er et godt og gedigent dansk træ som fortjener sit solide ry, og som er dejligt at dreje i. Noget egetræ er helt fuld af reflekser og tværgående bånd. En egetræspen kan man bestemt godt være bekendt.

Jeg købte noget elmemasér af Stig Bredsgaard i Tolstrup. Han har tonsvis. Jeg skulle dog kun bruge 20 gram til denne pen. Træet er angrebet af svamp - hvilket giver de små sorte linjer.

Jeg har drejet nogle penne. Her er nogle af dem.Den øverste er ridset. Det var før jeg fik mine læsebriller. Den nederste er skæv. Og jeg ved ikke hvorfor. Men det må jeg opklare. Den midterste har for meget bue - for kurven burde være som på den øverste.Jeg glæder mig til at designe nogle lidt mere spændende penne - end disse "Morfar" penne. Men det er lækkert at arbejde med penne.

Sådan ser mit værksted ud. Jeg er virkelig glad for mit værksted og jeg kan nu gå og forbedre det i detaljerne, samtidig med at det er rigtig brugbart. Det kunne være meget større - og det ville måske nok være en fordel. Men det er altså den plads jeg har at boltre mig på - foruden de seks kvadratmeter jeg har som smedje.

Smadret låg - æbletræJeg blev virkelig ked af det da jeg smadrede låget til denne lille æbletræs-æske. Træet tillader mig at dreje helt uden at slibe, og farvespillet er simpelthen yndigt.Det lover dog godt at jeg kan dreje den sådan. Glat - og MED spor af drejningen - og helt uden behov for slibning. Sådan vil jeg gerne lave de fleste af mine ting. Bare det at man kan dreje så skarp en kant fryder mig. 

Æsker fra julen. Jeg havde held til at få drejet et par æsker og nogle forskellige forsøg. Jeg laver stadig fejl - og regner med at blive ved med det. Men at smadre foden på en pokal OG på en æske på samme måde - var nu ikke planen.Den lille "goblet" til højre er slet ikke pudset. Jeg eksperimenterer med at dreje så skarpt, at jeg kan undlade slibning helt. Jeg foretrækker faktisk en skåret overflade hvor man kan se sporet efter drejejernet. Men det kræver at jeg kan skære så skarpt at der ikke er flosser og deciderede fejl i drejningen.

Tobias Kaye har gjort sig nogle tanker om trædrejning som jeg synes fortjener opmærksomhed fordi de på en god måde siger noget om en ting jeg også selv går og tænker over.Hvad er det nemlig der gør at et drejet stykke arbejde er godt? Er det den tekniske perfektion? Er det elegancen i kurverne? Skal vi vægte den gode måde at arbejde på? Det økologiske? Det smukke resultat? Kontrollen?

Her kort før jul har jeg modtaget min bogpakke fra Amazon. Jeg har altid elsket bøger, men jeg føler virkelig at mit forhold til bøger har ændret sig efter jeg begyndte at arbejde med konkret håndværk. Håndværket og de konkrete resultater er så meget anderledes i karakter, end bøgernes teori, tanker og idéer.

Denne æske er drejet på kursus. Den er vist nok i ask. Ikke så spændende, men sød nok og funktionel. 

Denne æske er enten ikke færdig, eller også er den bare et lille eksperiment. Det er en af de mange øveting. Den er sød, men der er hakker i den indvendig. Måske kan jeg finde en måde at redde den på. Valnød.

Jeg mener det er asketræ denne skål er drejet i. Den er fra et kursus. Små fejl, men ikke noget alvorligt.

Her er en anden form. Det er en mere spændstig kurve. Men jeg kan komme meget længere med formen - og især med at dreje i den rigtige tykkelse.

Skålen her er drejet i kirsebær. Det er utrolig flot træ. Jeg har "sprængt" den. Det var ikke helt med vilje, men jeg har nogle tanker om hvordan jeg kan udnytte "fejl" og "mangler" i træet og drejningen kunstnerisk.Træet er hullet og det er skønt at kunne se igennem. Kurven den er drejet i kan jeg rigtig godt lide. Der er to kurver - en positiv i bunden og en negativ i siden. De matcher hinanden. Men det er svært at dreje sådan en skål.Jeg skal arbejde mere med denne skål. Jeg regner med at få bygget en hel lille fortælling op omkring dens imperfektioner.

Denne skål er ikke færdig. Men den er meget sød. Den er drejet i valnød og har fået almindelig rapsolie.

Jeg er lidt overrasket over så vellykket det er at give valnødden rapsolie. Farvespillet træder voldsomt tydeligt frem.

Denne ting er slet ikke færdig, og kommer heller næppe til salg. Det er et eksperiment eller en prototype på noget billedskæring jeg har i hovedet.

Dette er en lille slank og meget æstetisk skål, som jeg har drejet ned til nogle få millimeter. Det er dejligt at blive dygtig nok til at gøre det. At øve sig og at blive bedre er meget bekræftende. Måske kan denne lille skål finde et hjem hvor den bliver sat pris på. Det er jo ikke et stort kunstværk, men den holder hjem.

Denne smukke skål i kirsebær "eksploderede" selvfølgelig på bænken da jeg næsten var færdig. Den KUNNE ikke lade mig lave en perfekt skål.Men jeg har limet den med superlim, og selvom det skæmmer den lidt, så er det stadig en smuk form og dejligt træ.Nu vil jeg se om jeg kan finde ud af at bruge denne smukke form og dette dejlige træ - i en god lille fortælling.Jeg håber den kan finde et godt hjem.

Jeg har lavet denne øvelse. Den har et lille bånd og så er den i øvrigt fuld af fejl. Men den er ganske sød synes jeg. Nu må vi se om jeg kan finde ud af at gøre noget ud af den, så den er værd at holde af.Måske kan jeg finde en lille historie i den også.