Protogaragen

Jeg har en lang og gammel historie, der leder frem til min Garage. Jeg vil forsøge at fortælle den i flere detaljer senere, men her er den korte version.

Da jeg var dreng rodede jeg altid med ting - skilte dem ad, og fyldte kasser med små stumper. Jeg lavede mærkelige ting af apparaternes stumper.

Og så tegnede jeg.  Og lavede små snittede træmænd.

Omkring 1980-1990 arbejdede jeg meget med fotografi. På et tidspunkt søgte og fik jeg et stipendium fra Carsberg fonden, så jeg kunne udvikle et fotopapir der ikke var så "geometrisk perfekt". Dengang lavede man jo foto i mørkekammer. Og fotopapiret skulle være i baggrunden så man ikke lagde mærke til det - men kun til det billede det bar på. Derfor valsede, blegede og plasticcoatede man papiret, så det blev så trist og koldt som en køleskabslåge. Det ville jeg lave om på - og gjorde det også. Men kom ikke rigtig ud med resultatet.

Da jeg omkring 1991-92 var ved at gøre mine studier på universitetet færdig, skrev jeg et speciale om computergrafik. I det speciale beskrev jeg blandt andet hvordan computerprogrammer til design af ting - CAD-CAM - var styret af matematiske modeller for kurver og den slags. Alt hvad sådan et program ville formå, var at gøre vores omgivelser geometrisk, matematisk perfekte. Det ville præge vores oplevelse af verden i fremtiden, mente jeg. Jeg beskrev det som om det store dyr i åbenbaringen dengang - kaldet Virtual Reality - i virkeligheden ville være at finde i den materielle virkelighed, og ikke bare i computerverdenerne.

Jeg interesserede mig meget for hvordan computeralgoritmer kunne simulere virkelighed, der ikke var så geometrisk perfekt. Fraktaler, kaosteori og så videre, ville måske kunne være med til at bringe os hen imod dette mål.

Men så blev jeg færdig med studierne, fik job og familie - og glemte alle disse ting, mere eller mindre.